Om Frausinggaard
Frausinggårds historie – fra middelalderens gårde til nutidens ejendom
Historien om Frausinggård begynder længe før selve gården eksisterede i sin nuværende form. Allerede i middelalderen nævnes stedet i de ældste skriftlige kilder, og gennem århundrederne har ejendommen skiftet hænder mange gange. Den har været kongeligt gods, en del af større herregårdsbesiddelser, samlet til én ejendom og senere genstand for konkurser, auktioner og moderne landbrugsdrift.
Middelalderen – de første spor
Den tidligste kendte omtale af Frausing stammer fra 1231, hvor stedet optræder i Kong Valdemars Jordebog under navnet Fraxing. På dette tidspunkt betaler stedet tre mark guld i afgift til kongen, hvilket viser, at der allerede da fandtes en betydelig landbrugsdrift i området.
Fra gammel tid lå der to gårde i Frausing. De blev undertiden delt i halvgårde, som var almindeligt i middelalderens landbrugssystem, hvor flere familier kunne dele en gård eller dens jord.
1500-tallet – gårdene bliver kronens ejendom
I slutningen af 1500-tallet begynder der at ske større ændringer i ejerskabet.
I 1582 bytter Margrethe Lange, enke efter Jens Kaas, en gård i Frausing med kronen. Allerede året efter, i 1583, foretager Erik Hardenberg fra Mattrup en lignende handel og overdrager også en gård i Frausing til kronen.
Dermed kommer begge gårde i kongens besiddelse. I 1586 registreres de som kronens ejendom sammen med skovene Bjørnskov og Østerskov. På dette tidspunkt bor fæsterne Per Jensen på den ene gård, mens Per Sørensen og Ane Jensis bebor den anden.
1600-tallet – en borgmester bliver ejer
Efter en periode som krongods sker der en markant ændring i 1661. Borgmester Mads Poulsen fra Randers modtager de to gårde i Frausing som betaling for en gæld, kongen skylder ham. Samtidig følger skovene Bjørnskov og Østerskov med.
Senere bliver Mads Poulsen også ejer af Tvilumgård, og gårdene i Frausing bliver knyttet til denne ejendom.
I 1662 er fæsterne på gårdene:
-
Rasmus Sørensen og Peder Christensen på den ene gård
-
Jens Christensen på den anden
De to gårde har et hartkorn på henholdsvis 9 tønder og 7 fjerdingkar samt 10 tønder og 3 fjerdingkar.
Ved 1681 er Mads Poulsen stadig ejer. På gårdene bor nu fæsterne Hans Lassen og Jens Christensen på den ene, samt Peder Nielsen og Jens Nielsen på den anden.
Arv og slægtsforhold
Efter Mads Poulsens død i 1678 arves gårdene af hans børn.
I 1688 tilfalder:
-
den ene gård sønnen Peder Madsen Rosenørn
-
den anden datteren Karen Madsdatter
Begge gårde hører nu under Søbygård.
Karen Madsdatter dør barnløs i 1710, og hendes ejendom går videre til hendes søskende. Blandt dem er søsteren Maren Madsdatter, der er gift med Jens Poulsen fra Søbygård. Da begge gårde allerede hører under samme gods, vælger hun senere at sælge dem sammen med andet gods i Lysgård Herred.
1700-tallet – skiftende ejere
I 1719 står Maren Madsdatter stadig som ejer, men samme år overtager Christian Fischer til Allinggård begge gårde.
På dette tidspunkt bor følgende fæstere i Frausing:
-
Christian Lunov og Søren Christensen på den første gård
-
Povel Hansen og Peder Jensen på den anden
I 1774 er ejeren Jean Arnold Fischer.
Begyndelsen på Frausinggård
I begyndelsen af 1800-tallet skifter ejendommen igen hænder.
I 1804 bliver kaptajn Niels Thomsen Secher fra Vosnæsgård ejer. Efter hans død i 1808 overtager enken Charlotte Sofie Lindemann Walsøe.
Året efter, i 1809, får Poul Marcussen overdraget en del af Allinggårds bøndergods, herunder gårdene i Frausing. Han begynder at sælge dem enkeltvis.
I 1818 køber forvalter Jacob Timmermann den gård, han selv bor på. Aftalen var egentlig indgået allerede i 1813.
Fra to gårde til én – Frausinggård opstår
I 1819 køber Christian Bouriau fra Merringgård både Jacob Timmermanns og Jens Grøn’s gårde. Dermed samles de to gamle gårde til én større ejendom – Frausinggård.
Men projektet bliver kortvarigt.
Allerede i 1821 modtager herredsfoged Johan Holstein en meddelelse om, at gårdene står forladte. En undersøgelse viser, at bygningerne er tomme og uden indbo. Christian Bouriau har simpelthen forladt stedet.
Boet bliver taget under skifterettens behandling, og panthaverne kræver ejendommen solgt på auktion.
Auktioner og nye ejere
I 1823 bliver Frausinggård ved den fjerde auktion købt af Peter Frederik Ditlev Seitz fra Frijsendal.
Men også senere i århundredet skifter gården flere gange ejer:
-
1834: Jens Bartholomæus Nees køber gården
-
1842: Hans Landmark overtager den
-
1855: en række købmænd fra Odense, kendt som Brødrene Schakenburg, bliver ejere efter en auktion
I anden halvdel af 1800-tallet følger en række nye ejere, blandt andet:
-
Hans Peter Christensen
-
Lisette Døcker (enke efter Frederik Schmidt)
-
Christian Broge, tidligere forvalter på gården
-
C. E. Pedersen
Pedersen går dog konkurs i 1880, og ejendommen overtages gennem skifteretten af F. C. Svendsen fra Store Heddinge.
Mange ejerskifter i slutningen af 1800-tallet
Kort efter sælges gården igen:
-
1881: Jacob Martin Linde køber den
-
1885: Jens Jensen og Gustav Adolph Eyber overtager den
-
1886: Johan Lauritz Waldemar Schultz køber gården
-
1888: Andreas Nielsen får købekontrakt og fungerer samtidig som forpagter
Skødet udstedes endeligt i 1895.
1900-tallet – familieejere og moderne landbrug
Efter Andreas Nielsens død overtager hans enke Elna Nielsen gården i 1906.
I 1908 gifter hun sig med tidligere forvalter Niels Christian Pedersen Bruun, der overtager driften.
I 1914 begynder en periode med hurtige ejerskifter:
-
R. Møller Nielsen fra Aarhus køber gården
-
Anders Andersen, sognefoged i Frausing, overtager den
-
derefter køber Marius Nielsen fra Dyrby den
I 1917 bliver Vilhelm Christian Pape ny ejer.
Senere følger:
-
1940: Hans Reimer Nielsen fra Silkeborg
-
1946: Astrid Vilhelmine Rømer-Bruhn
Omkring 1952 mister gården en del af sin jord i forbindelse med statens jordreform.
Fra efterkrigstiden til nutiden
I de følgende årtier fortsætter ejerskifterne:
-
1954: Niels Christian Pindstrup Pedersen
-
1967: Svend Aage Brokholm
-
1985: Mogens Lind overtager efter Brokholms død
-
2003: Einar Holmberg bliver ejer
I 2019 køber den tyske komponist og instrumentbygger Benedikt Engelbert Claas gården.
Senest, i 2024, overtages Frausinggård af Claus Omann Jensen og Jeanette Omann.
Et sted med otte århundreders historie
Frausinggårds historie spænder således over næsten 800 år. Fra middelalderens to fæstegårde, over kronens ejendom og herregårdsdrift, til en samlet proprietærgård og videre til moderne privat ejendom.
Gennem tiden har stedet været præget af skiftende ejere, økonomiske op- og nedture og de store landbrugsreformer, der har formet det danske landskab.
Men trods alle forandringer ligger Frausinggård stadig på samme sted – som et vidnesbyrd om generationers arbejde, ejerskab og historie.
Har du informationer om Frausinggaard, som du ønsker at dele med os? Har du spørgsmål eller ønsker du information? Så udfyld kontaktformularen herunder.
Venlig hilsen
Frausinggaard