Vilkår for udlejning af depotrum hos Frausinggaard

1. Det lejede

1.1 Ved denne aftale får lejer ret til i lejeperioden at opbevare tørt gods i et nærmere angivet depotrum hos Frausinggaard. Lejer har ingen brugsret til andre dele af ejendommen end det lejede depotrum.

1.2 Leje af depotrummet og opbevaringen sker på de vilkår, der fremgår af lejekontrakten samt disse almindelige bestemmelser for leje af depotrum hos Frausinggaard.


2. Anvendelse af det lejede

2.1 Det lejede må udelukkende anvendes til opbevaring af tørt gods.

2.2 Det er ikke tilladt at opbevare eksplosivt, brandfarligt, miljøfarligt eller på anden måde skadeligt materiale. Maskiner skal være tømt for olie, benzin og andre væsker. Lugtende varer, levende dyr eller varer, der kan tiltrække skadedyr, må ikke opbevares.

2.3 Opbevaring sker for lejers egen regning og risiko. Frausinggaard påtager sig intet ansvar for tab som følge af brand, tyveri, vandskade, skadedyr, hærværk eller lignende.

2.4 Lejer skal holde orden og behandle depotrummet forsvarligt. Ændringer eller installationer i rummet må ikke foretages.

2.5 Lejer hæfter for skader på det lejede, hvis disse skyldes lejer selv eller personer, lejer har givet adgang.

2.6 Rygning og brug af åben ild er strengt forbudt på hele området. Overtrædelse medfører øjeblikkelig bortvisning uden tilbagebetaling af leje.

2.7 Frausinggaard kan bortvise lejer eller dennes gæster ved støjende, voldelig eller truende adfærd.

2.8 Lejer har ingen ret til fremleje eller overdragelse af lejemålet.

2.9 Tredjemand må ikke opbevare gods i det lejede uden skriftligt samtykke fra Frausinggaard.


3. Forsikring

3.1 Det opbevarede gods er ikke omfattet af Frausinggaards forsikring. Lejer skal selv tegne og betale relevante forsikringer.


4. Adgang og tilsyn

4.1 Lejer har adgang til det lejede i de åbningstider, Frausinggaard fastsætter, eller efter særskilt aftale. Udvidet adgang kan opkræves særskilt betaling for.

4.2 Lejer modtager en adgangskode eller nøgle til området og skal opbevare denne forsvarligt. Mistanke om misbrug skal straks meddeles Frausinggaard. Adgang må kun ske via korrekt kode – ”følgeskab” bag andre er ikke tilladt.

4.3 Lejer er ansvarlig for brug af koder eller nøgler, udleveret til andre personer efter lejers ønske.

4.4 Det lejede skal aflåses af lejer med egen lås. Frausinggaard har ingen nøgle hertil. Ved fraflytning skal rummet afleveres ulåst og rengjort.

4.5 Frausinggaard kan til enhver tid skaffe sig adgang til rummet i tilfælde af brandfare, vandskade, reparation, vedligeholdelse eller anden nødvendig inspektion – med rimeligt varsel, medmindre forholdene kræver øjeblikkelig adgang.


5. Leje, betaling og regulering

5.1 Lejen fremgår af bestillingen og betales månedsvis forud fra ikrafttrædelsesdato, som er datoen for bestilling på www.frausinggaard.dk. Ved forsinket betaling pålægges rykkergebyr på 100 kr. og morarente på 2 % pr. påbegyndt måned. Inkassoomkostninger afholdes af lejer.

5.2 Lejen reguleres automatisk med 3 % pr. 1. januar hvert år. Derudover kan Frausinggaard regulere lejen med én måneds varsel, så den svarer til markedsniveauet for tilsvarende depotrum.


6. Lejers misligholdelse

6.1 Ved mere end 3 dages betalingsmisligholdelse kan Frausinggaard spærre adgang til det lejede. Adgang til det lejede kan genåbnes mod betaling af bod på kr. 100.

6.2 Hvis lejer ikke betaler leje og samlede udeståender inden 10 dage efter betalingsmisligeholdelsen, kan Frausinggaard ophæve aftalen uden yderligere varsel og tømme indholdet i lejede. Tømning sker på lejers regning, kr. 1.000. Ødelagt lås erstattes ikke.

6.3 Frausinggaard har retten til at opbevare indholdet af det lejede i op til 3 måneder efter betalingsmisligeholdelsen.

6.4. Frausinggaard har tilbageholdelsesret i al løsøre og opbevaret gods, der forefindes i det lejede på misligeholdelsestidspunktet. Dette er som sikkerhed for betaling af skyldig leje og omkostninger.

6.5 Lejer giver Frausinggaard fuldmagt til at bortsælge eller bortskaffe opbevaret gods, hvis lejen og omkostninger ikke betales inden 3 måneder fra betalingsmisligeholdelse. Dette sker uden yderligere varsel. Et eventuelt overskud anvendes til dækning af lejers gæld. Resten tilfalder udlejer.

6.6 Lejer skal fortsat betale leje, indtil indholdet af det lejede er afhentet, eller indtil indholdet af det lejede er bortskaffet/solgt.


7. Opsigelse

7.1 Lejer kan opsige aftalen via portalen på www.frausinggaard.dk eller sende en skriftligt opsigelse med 3 dages varsel til ophør ved udgangen af en betalt abonnementsperiode.

7.2 Frausinggaard kan opsige lejemålet med 6 måneders skriftligt varsel til fraflytning ved udgangen af en kalendermåned.


8. Fraflytning

8.1 Ved ophør skal det lejede være tømt og rengjort senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen. Manglende rydning medfører, at Frausinggaard tømmer og rengør for lejers regning (minimum 300 kr.).

8.2 Rummet skal afleveres i samme stand som ved indflytning. Udbedring eller rengøring på grund af misligholdelse sker for lejers regning.

8.3 Udlejer er berettiget til at bortsælge/bortskaffe løsøre/effekter, der er efterladt i det lejede ved lejeperiodens udløb jv pkt 8.1.

8.4 Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte fraflytningsdag, påhviler det lejer at betale udlejer for hele den kommende måned.


9. Øvrige bestemmelser

9.1 Transportvogne og andet udstyr må ikke fjernes fra området.

9.2 Dyr er ikke tilladt på området.

9.3 Adresse- og kontaktændringer skal straks meddeles Frausinggaard.

9.4 Efterladt affald bortskaffes for lejers regning.

9.5 Lejer skal kunne dokumentere ejerskab af det opbevarede og legitimation ved adgang.

9.6 Fejlagtig brug af adgangssystemer, alarmer eller porte, der medfører udgifter, betales af lejer.

9.7 Ødelægges depotrummet ved brand eller lignende, ophører aftalen uden erstatningspligt for Frausinggaard.

9.8 Lejeaftalen er ikke omfattet af lejelovgivningen.

9.9 Tvister afgøres ved Retten i Aalborg, når lejer ikke er forbruger.

9.10 Lejer skal udvise ordentlig opførsel og fremtræden, så andre lejere og personale ikke føler sig generet.

9.11 Lejer accepterer, at Frausinggaard må kontakte vedkommende pr. telefon, SMS eller e-mail i lejeperioden.

9.12 Klageadgang følger reglerne via www.forbrug.dk og EU’s online klageportal på ec.europa.eu/odr.


10. Fortrydelsesret

Lejer har ret til at træde tilbage fra aftalen inden 24 timer fra indgåelsen, med mindre indflytning er påbegyndt. Ved påbegyndt indflytning bortfalder fortrydelsesretten, og aftalen skal herefter opsiges på normale vilkår, jv pkt. 7. Meddelelse om fortrydelse skal ske skriftligt til Frausinggaard pr. e-mail eller via opsigelse på portalen på www.frausinggaard.dk inden fristens udløb.